3-vær. andelsbolig i København V - 5528kr. pr. mdr. Andelsbolig

København V København 1709
2.995.000,-
Boligydelse 5.528,-
  • Lejlighed
  • 92 M2
  • 3
  • Ja
  • Ikke oplyst

Beskrivelse

Indflytningsklar lejlighed med et sjældent stort køkken og tilstødende hyggelige stue en-suite. Den gennemførte planløsning giver en god opdeling af soveværelser og opholdsrum forbundet af entré samt mellemgang med ekstra mulighed for opbevaring.
Det moderne køkken er fra 2006 med en smuk valnøddebordplade langs væggene, nyt induktionskomfur samt opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler. Der er gulvvarme og ifm. istandsættelse i 2018, er gulv i køkken og entré belagt med mikrocement, der giver et råt og særpræget look og samtidig er nemt at vedligeholde. Ombygningen i 2018 omfattede også etablering af to gode værelser med gennemført finish inklusiv stuk, skydedøre med æstetiske udskæringer og desuden gulvslibning og mat lyslakering i stuen.
Fra køkkenet ses den særligt skønne og børnevenlige gård med eftermiddags- og aftensol, hvor der er sandkasse, ’solbænk’, hængesofa og en overdækket terrasse til både små og store arrangementer. Udekøkkenet, fælles gasgrill og de blåmalede bænke inviterer til spontane fællesspisninger og er med til at skabe et stærkt socialt gårdmiljø. I ydergården er der legehus samt adgang til legepladser både for små og større børn.
Kælderrummet er over 12 kvm.
Husdyr tilladt.
Ejendommen:
AB Skydebanen (link) er en stor velfungerende andelsforening og er med dets enestående gule murstensværk fra 1893, et vartegn på Vesterbro. Foreningen byder på billigt internet, fjernvarme, termovinduer samt stort grønt og parklignende gårdmiljø.
Området:
Gaden er en lille oase i hjertet af Vesterbro, hvor alt fra indkøb, gode daginstitutioner og skoler, trendy cafeer, hippe spisesteder, kaffebarer og shoppemuligheder er lige om hjørnet. 150 meter væk finder man en af Københavns største bemandede legepladser med soppebassin om sommeren.
Offentlige transportmuligheder overalt, eks. metroen kun 700 m væk. Særlig info:
Foreningen er offentligt vurderet!
Foreningen har en sund om end kompleks økonomi med klarlagt langtidsbudget. Kontakt for yderligere info.

Detaljer om boligen:
Andelspris: 2.995.000 kr.
Månedlig boligydelse: 5.528 kr.
Anvendelsesudgifter: 765 kr.
Størrelse: 92m²
Antal værelser: 3
Postnr.: 1709 København V
Øvrig info: Husdyr tilladt, kælderrum, opvaskemaskine, vaskemaskine, tørretumbler

Lignende boliger