Denne bolig er desværre blevet solgt

3-vær. andelsbolig i København V - 5830kr. pr. mdr. Andelsbolig

København V København 1709
2.928.459,-
Boligydelse 5.830,-

Denne bolig er desværre blevet solgt

  • Lejlighed
  • 85 M2
  • 3
  • Ikke oplyst
  • Ikke oplyst

Beskrivelse

Super charmerende 3V med stor altan
OMRÅDE:
Skydebanegade er indbegrebet af Vesterbro, når det er bedst. Du befinder dig helt centralt men alligevel i helt rolige omgivelser. Vejen er utrolig smuk og der har været meget byfornyelse i ejendommene på vejen over de senere år. Lige om hjørnet finder du alt, hvad du har brug for og hjertet begærer, herunder et væld af hyggelige special- og delikatesseforretninger, samt et overflødighedshorn af hyggelige caféer og lækre restauranter.

EJENDOM:
Ejendommen er opført i 1893 i røde og brune mursten. Du får adgang til et af byens hyggeligste og meget store gårdmiljøer med næsten ½km langt stisystem, så du ikke behøver forlade gårdmiljøet for at tage en løbetur. Foreningen er veldrevet og du får brugsret til fællesvaskeri, stort barnevognsrum, cykelparkering og eget kælderrum. Her er termovinduer, dør telefon og fjernvarme.

INDRETNING:
Du træder indenfor i fin stor entré. Herfra har du adgang til et rigtig godt værelse. Fra entréen, kan du også fortsætte ind i den første af de to stuer en suite, Stuerne benyttes i dag som et stort soveværelse og dagligstue. Alle tre rum oser af charme med de klassiske detaljer som flotte plankegulve, og højt til de hvide lofter med stuk og rosetter. Gennem en lille mellemgang, hvor du har adgang til et stort depotrum, træder du ud i det super charmerende og store køkken, som er opført med sans for detaljen og med vægt på kvaliteten. Det er et håndbygget køkken fra "Det mondæne skur" og det passer perfekt ind stilen. Der er fundet plads til både opvaskemaskine og vaskemaskine. Fra det store spisekøkken har du direkte udgang vi dobbeltdør til den store altan mod helt rolige omgivelser, med hyggelig uspoleret udsigt til den grønne gård. Her kan man i sandhed se årstiderne skifte. Endelig får du et absolut nydeligt badeværelse, som er renoveret i 2011. Det har en rigtig god størrelse, så du ikke står oveni toilettet og bader.

Lignende boliger