Flytning med tømmermænd

Forbrænding
Her ser du forbrændingstiderne for alkohol.

Tiden er pr. genstand.
Vægt Minimum Maximum
50 kg 1 t. 36 min. 2 t. 24 min.
60 kg 1 t. 20 min. 2 timer
70 kg 1 t. 9 min. 1 t. 43 min.
80 kg 1 time 1 t. 30 min.
90 kg 53 minutter 1 t. 20 min.
100 kg 48 minutter 1 t. 12 min.

Hvordan beregner du din promille?


Alkohol fordeler sig i kroppens væske - ikke i muskler eller fedtvæv.


Den alkohol vi indtager, fordeler sig i kroppens væske og ikke i f.eks. knogler og fedtvæv. Mænd og kvinder indeholder ikke lige meget væske, fordi kvindens krop typisk indeholder mere fedt.

Mænd består typisk af 68% væske, mens kvinder typisk indeholder 55% væske. Da promillen er alkoholens andel af kroppens væske, vil en mand og en kvinde ikke få samme promille, selv om de vejer det samme, fordi mænd indeholder relativt mere væske.

1 genstand består af 12 g alkohol, så når du skal regne din promille ud skal du kende antallet af genstande du har drukket plus din kropsvægt.

Alkohol - Promille og forbrænding

Alkohol er et lovligt og socialt accepteret rusmiddel.

Hvad er alkoholpromille

Alkoholpromillen angiver hvor meget alkohol du har i blodet
Når en blodprøve analyseres for alkohol (Ethanol) læses resultatet som en promilleværdi.
En promille svarer til 1 gram ren alkohol pr kg blod(ca. 1 liter blod)
Promillens højde afhænger af flere faktorer, så som kropsvægt, køn, tid, evne til forbrænding etc.

Forskel på mænds og kvinders påvirkning.

Alkohol optages i de dele af kroppen, som indeholder vand, f.eks. muskler.
Mænd har normalt større muskelmasse end kvinder. Derfor måles en lavere alkoholpromille hos mænd end hos kvinder, selvom de drikker samme mængde alkohol, og vejer det samme

Hvordan optages alkohol?

Alkohol optages i blodet fra mavesækken eller tyktarmen. Allerede efter få minutter kan man måle alkohol i blodet.

Hvor lang tid tager det at forbrænde alkohol?

Hvis du drikker på tom mave, går alkoholen direkte i blodet.
Hvis du derimod spiser et større måltid nedbrydes en del alkohol allerede i maven, og når aldrig at komme over i blodet og påvirke promillen.
Forbrændingen altid i samme tempo, hos den samme person.
Dog kan man se, at lang tids højt alkoholforbrug hos nogle kan give en evne til at forbrænde alkohol hurtigere.

Beregninger

Det er særdeles vanskeligt at anslå alkoholpromillen uden direkte blodprøve, eller evt. et pålideligt alkometer.

Forudsætninger

Alkohol fordeles i ca 60% af kropsvægten (nemlig væske) hos kvinder, og 70% hos mænd.
Som hovedregel forbrænder vi 0.15‰ pr time (mellem 0.10 og 0.25)

Formlen

bliver så for kvinder:
Alkohol i gram / (Kg kropsvægt x 60%) minus (0.15 x timer fra start) = promille
og for mænd:
Alkohol i gram / (Kg kropsvægt x 70%) minus (0.15 x timer fra start) = promille

Men husk: der er individuelle forskelle, forskel på tom og fuld mave etc.
Formlerne kan kun bruges for omtrentlig beregning, når der er gået mindst en time efter sidste drink.

Alkoholforgiftning

kan inddeles i 4 kategorier.
Beruselse
Beruselse: For ikke-alkoholikere vil en promille på 1,5 medføre moderate forgiftnings-symptomer. 2.5 giver svære symptomer, og højere doser, over 4 giver risiko for livsfare.
Patologisk rus:
Hos enkelte personer virker alkohol meget opstemmende. Selvom disse personer kun har drukket en ringe mængde alkohol, kan de bringes i en psykose-lignende tilstand. De kan blive voldelige og efterfølgende kan de ikke huske noget om, hvad de har foretaget sig under rusen. Årsagerne til denne tilstand mener man kan være en øget følsomhed for alkohol. Men også tidligere hjerneskader og 'skjult' epilepsi kan være årsagen.
Black-outs:
Blackout er hukommelsessvigt efter en svær beruselse. Man har svært ved at huske længerevarende begivenheder, mens man var beruset. Disse personer har ofte ikke virket særligt alkoholpåvirkede overfor omgivelserne.
Koma:
Ved alkoholisk coma er man dybt bevidstløs med blussende ansigtskulør. Man lugter kraftigt af alkohol, og vejrtrækningen kan være besværet. Koma er en livsfarlig tilstand. Kilder bl.a.: Sundhedsstyrelsen / Netdoktor / fhi.no / Folkehelseinstituttet
Fakta
En genstand er 12 gram ren alkohol. (1,5 cl)
Det svarer stort set til indholdet i
1 pilsner (33 cl)
1 glas vin (12 cl)
1 glas hedvin ( 8 cl)
1 glas spiritus (4 cl)
1 flaske vin (75 cl - 12%) indeholder ca. 6 genstande
1 flaske spiritus (70 cl) indeholder 18-20 genstande


Ansvarsfraskrivelse
Al information er beregnet som værende vejledende, informationerne stammer fra alkoholtrafik.dk samt alkohol.dk pr. oktober 2014