2 værelses lejlighed i Herlev

Hørkær, Herlev

11.000 kr pr. mdr.
Lejeperiode-
BoligtypeLejlighed
Størrelse64 m²
Antal værelser2
ByHerlev
Leje11.000 kr
Depositum22.000 kr
Indflytningsdato 7. mar 2025
Aconto forbrug800 kr

2 værelses lejlighed i Herlev

Om boligen: Du bliver mødt af en indbydende og rolig atmosfære, der går igennem hele boligen. Lejligheden er en rummelig 2-værelses optimeret med en god planløsning, store vinduespartier der giver et dejligt lysindfald, materialer i god kvalitet samt gulvvarme. Boligen byder først på fin entré hvor her er plads til at hænge overtøjet og stille skoene. Man træder herefter videre ind i det store åbne køkken-alrum, hvor det smukke hvide Svane køkken, står i god kontrast til de varme egetræsparketgulve. Køkkenet har alt i hårde hvidevarer, kogeplade, køle-/fryseskab, indbygningsovn og opvaskemaskine. Køkken-alrummet kan fint indrettes med spiseafdeling i forlængelse af køkkenet samt et hyggeligt stueområde, hvor man kan slappe af i sofaen. Fra alrummet har man udgang til en dejlig stor altan, hvor udelivet og solen kan nydes med et glas koldt at drikke eller en god kop kaffe. Soveværelset har en god størrelse, så der er fin plads til både seng og opbevaring. I forlængelse af soveværelset ligger lejlighedens depotrum, med indbyggede skabe og ekstra plads til opbevaring. Badeværelset er beklædt med flotte store grå fliser, her er separat bruseniche og der er naturligvis indrettet med vaskemaskine og tørretumbler. Bemærk venligst, at billederne kan være fra en anden bolig, hvorfor indretning, beliggenhed og udsigt kan variere. Materialevalg og kvalitet er den samme for alle boliger i ejendommen. Se plantegning for indretning af denne bolig. Om ejendommen: Flot karréejendom med fantastiske rammer for et stærkt fællesskab, hvor fælleshuset, orangeriet og gårdhaven er omdrejningspunktet. Ejendommen er tegnet af C.F. Møller Architects og byder på 264 lejligheder med 2-5 værelser, således er der tænkt på både små og store behov. I gårdhaven finder du en række fællesfaciliteter, heriblandt vores charmerende fælleshus med sit tilhørende og hyggelige orangeri, som er designet til at fremme trivsel og skabe grobund for et spirende fællesskab. Hørkær Have står til at blive DGNB guld-certificeret. Det er din garanti for at flytte ind i en ejendom, hvor der er tænkt på miljøet samt din sundhed og trivsel. Her er blandt andet anvendt miljøvenlige materialer, sørget for et godt indeklima og skabt gode, værdiskabende fællesfaciliteter. Om området: Hørkær Have ligger centralt i Herlev, så du er aldrig langt fra din næste destination. Hørkær Have ligger midt i Herlev, et stenkast fra Herlev bymidte og kun 13km fra Københavns Rådhusplads. Med S-togstationen, Motorring 3 og letbanen der åbner i 2025, er alle muligheder åbne. Med base i Hørkær Have er du aldrig langt fra din næste destination – mens nærmiljøet byder på alt du behøver, for at skabe en god og nem hverdag med masser af livskvalitet. I Herlev har du alt, du behøver. Hvad end du søger gode shoppemuligheder eller fordybelse i naturens ro, finder du det tæt på Hørkær Have. Her kommer du til at bo 10 minutters gang fra Herlev bymidte, som byder på både shopping, gode kulturelle oplevelser og et ugentlig grønttorv, hvor du kan forsyne dig med lækre, friske råvarer. I Herlev finder du nemt et velfortjent afbræk fra storbyens larm og kan i stedet nyde roen og den friske, grønne luft. Tag eksempelvis forbi Sømosen eller Naturcenter Kildegården, hvor børn og voksne kan nyde naturlige omgivelser og hilse på både lam og tyrekalve. Herlev har også et farverigt idrætsliv, hvor gode sportsfaciliteter prioriteres. Her kan hele familien dyrke deres foretrukne aktivitet – alt fra bold- og holdsport til kampsport, ridning eller svømning. Faciliteter * Altan * Fælles tagterrasse * 1 bad * 1 toilet * Køle-/fryseskab * Vaskemaskine * Tørretumbler * Opvaskemaskine * Emhætte * Glaskeramisk kogeplade * Sep. ovn * Fælleshus * Fiber * P-plads kan lejes * Legeplads * Dørtelefon * Elevator * Cykelparkering * Delevenlig Boligen Rum/vær.: 2 Stuer: 1 Bruttoareal: 64 m 2 Etage: 4. sal Antal plan: 1 Depositum (2 x leje): 22.000 kr. Forudbetalt leje: 11.000 kr. Første måneds husleje: 11.800 kr. Indflytningspris total: 44.800 kr. Lejevilkår Lejebetaling: Månedsvis forud Husdyrstilladelse: Ansøges hos udlejer Opsigelse: Løbende måned + 3 måneder Uopsigelighed (lejer): 6 måneder Yderligere vilkår: Se husorden Overtagelse fra: 07.03.2025

Nabolag

Se alle dine omgivelser på kortet